Key Account Manager til succes- og vækstvirksomhed

OmrådeKöpenhamn
Publicerad2026-01-08
Ansök senast2026-02-07

Om jobbet

Vil du bruge din baggrund i nøglerolle med ansvar for Sverige og Finland?

Er du Account Manager med bopæl i Sydsverige eller København, og er du klar til at tage dit næste karriereskridt? Så har vi et rigtig godt tilbud til dig. Hvis du altså leder efter stort ansvar, masser af udviklingsmuligheder og lige så stort potentiale for at få succes. 

Videreudvikling af vores forretning i Sverige og Finland

Dit primære fokus bliver at videreudvikle vores veletablerede samarbejde med de største spillere på det svenske og finske dagligvaremarked (med Sverige som det klart største marked). Du skal både få flere produkter ind i deres sortiment og have særlig fokus på at få sat gang i private label-forretningen i Sverige og Finland - også på det område har vi en stribe succes-cases, du kan bruge som løftestang. 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udvikle salgsplaner i tæt dialog med den administrerende direktør og dine KAM-kolleger
  • Skabe og udvikle relationer til nøglepersoner
  • Booke og afvikle salgsmøder - både online og via 6-10 årlige ture til Göteborg, Stockholm og Helsinki
  • Systematisk følge op, så du kan fastholde relationer og lukke aftaler
  • Skabe og udvikle et godt samarbejde med dine kolleger i produkt- og supply chain-teamene

Din nye arbejdsplads bliver vores hovedkontor i det mest pulserende og spændende erhvervsområde i København, Kødbyen. Her kan du glæde dig til at blive del af et meget velfungerende team, der skaber resultater på basis af viden i samspil med stor hjælpsomhed og holdånd. Vi har selvfølgelig fleksible forhold, men vi lægger vægt på, at det er sammen på kontoret, at vi kan skabe mest værdi. 

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg". Vær venligst opmærksom på, at vi læser ansøgninger løbende, så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din CEO Anders P. Christensen på 5363 3084 eller APC@tasteful.me.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Erfaring med account management og motivation for udvikling

Vi leder som nævnt efter en Key Account Manager med bopæl i København eller Sydsverige. Du skal være åben og nysgerrig og have forståelse for forskellene i dansk og svensk kultur. Samtidig er det afgørende, at du er proaktiv og opsøgende, så du får skabt og vedligeholdt de relationer, der er nøglen til din succes. 

Derudover rummer dit CV:

  • Sikkert en kommercielt orienteret uddannelse evt. fra dagligvarebranchen
  • Minimum 3 års erfaring med account management
  • Kendskab til dagligvaremarkedet
  • Gode kommunikationsevner - herunder forstår du dansk

Du kan se frem til at blive en del af en succesrig og meget dynamisk vækstvirksomhed, der er veletableret i hele Norden - vi har convenience food -produkter i mere end 10.000 outlets på tværs af food service, dagligvare- og convenience-butikker. 

Du kommer derfor til at arbejde på et yderst stærkt fundament med masser af succes-cases og et stort produktkatalog, der hele tiden bliver udvidet med nye og spændende tilbud.

Tasteful Foods er sat i verden for at give forbrugere gode smagsoplevelser på en nem og tilgængelig vis. Siden vores start i 2014 har vi oplevet nærmest eksplosiv vækst, og i dag forhandles vores brands i mere end 10.000 dagligvare- og convenience-butikker på tværs af Norden. Vi bygger vores succes på en grundlæggende passion for god mad. Den krydrer vi med en dyb indsigt i forbrugernes behov og adfærd, og på toppen lægger vi et lag af stor nysgerrighed. Læs mere på tasteful.me

Tasteful Foods

Liknande jobb

Senior International Key Account Manager

Fazer Sweden

Stockholm5/1 - 25/1