
Business Controller
LantmännenSammanfattning
I rollen som Business Controller hos Lantmännen Unibake vil du arbejde i krydsfeltet mellem finans, data og kommercielle beslutninger. Du vil analysere omsætning og profitabilitet, drive månedsrapportering og udvikle prisberegninger og business cases. Stillingen er placeret i Hatting ved Horsens, og du vil få mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for Commercial Finance og dataanalyse.Det här erbjuder vi
Beskrivning
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem finans, data, AI og kommercielle beslutninger?
Kan du lide at finde mønstre i data og omsætte dem til beslutninger, der skaber værdi for forretningen? Motiveres du af at gøre ting smartere, når du møder en rapport eller proces, der burde kunne automatiseres? Trives du i en dynamisk hverdag med ad hoc-opgaver og tværfagligt samarbejde? Så har vi måske jobbet til dig.
Du skal ikke bare levere tallene…
Som Business Controller hos Lantmännen Unibake bliver du en del af finansteamet og kommer tæt på den kommercielle del af vores forretning.
Du arbejder med alt fra kundeprofitabilitet og performance til forecasting og business cases - og samtidig er du med til at udvikle vores brug af data, automatisering og AI for at skabe agilitet og værdi for både kunder og forretning.
Du kommer derudover til at:
- analysere omsætning, marginer og profitabilitet – og omsætte dine indsigter til solide beslutningsgrundlag
- drive månedsrapportering, forecast og budget og sikre et solidt datagrundlag
- udarbejde prisberegninger, simulationsmodeller og business cases til kunde- og kontraktforhandlinger
- være finansiel sparringspartner og sikre finansiel opfølgning på bonusaftaler, rabatter og øvrige salgskonditioner.
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. For os er det vigtigere, hvordan du tænker, end hvor mange år der står på dit CV.
Du har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse og et stærkt analytisk fundament. Du er hjemme i Excel og har lyst til at arbejde med data, modeller og den forretning, der ligger bag tallene.
Erfaring med Power BI, SQL og ERP er en fordel, men ikke et krav. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, lærer hurtigt og har lyst til selv at finde svarene, når de ikke ligger klar.
Et job, du kan vokse med
Du får mulighed for at udvikle dig inden for Commercial Finance, controlling, dataanalyse, automatisering og AI og samtidig opbygge en stærk forståelse for den kommercielle forretning.
Du får ansvar, mulighed for at påvirke og plads til gode idéer, også selvom du ikke har været her længst.
Hos Lantmännen Unibake arbejder vi ud fra værdierne åbenhed, helhedssyn og handlekraft. Og så er der en fordel, der er lidt sværere at sætte tal på: Du vil ofte møde ind til duften af friskbagt brød og wienerbrød.
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdssted i Hatting ved Horsens.
Skal det være dig?
Send os dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor kombinationen af finans, data og forretning tiltaler dig.
Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Business Controlling Dorthe Biilmann på 20 65 10 50.
KontaktpersonDorthe Biilmann
dorthe.biilmann@lantmannen.com
Ansök till tjänsten
Business Controller
OM FÖRETAGET












