Fonden Dansk Standard
Implementeringskonsulent til Fonden Dansk Standard
Om jobbet
Vil du være drivkraften bag digital udvikling og skabe reel forandring i Fonden Dansk Standard?Fonden Dansk Standard er i gang med en ambitiøs rejse mod en højere digital modenhed, et stærkere databrug og mere effektive interne processer. For at understøtte denne udvikling søger vi en implementeringskonsulent, der brænder for at omsætte forretningsbehov til digitale løsninger - og sikre, at de bliver forankret i praksis.
Om jobbet
Du vil blive en del af vores lille og dygtige produktudviklingsteam bestående af fire medarbejdere. Et af vores primære ansvarsområder er at være bindeleddet mellem forretningen og IT, hvor vi fungerer som brobygger mellem behov/udfordringer, og de teknologiske muligheder. Hver person i teamet er tildelt et primært fokusområde for at kunne oparbejde forretningsmæssig forståelse og viden for dermed bedre at kunne bidrage til at udvikle området.
Som implementeringskonsulent vil du blive en central spiller i vores agenda for intern optimering og digital transformation. Din snitflade bliver ud mod hele Fonden Dansk Standard, hvor du skal være med til at sikre match mellem mennesker og teknologi, og i dit arbejde får du ansvar for både analyse, implementering og adoption af digitale initiativer.
Du kommer til at
- være opsøgende og samarbejde på tværs af forretningen for at forstå behov, udfordringer og arbejdsgange
- identificere og analysere optimeringsmuligheder med udgangspunkt i bl.a. data, brugerindsigter og forretningsmål
- udvælge, foreslå og implementere relevante digitale løsninger - i tæt dialog med interne interessenter
- sikre organisatorisk forankring af digitale initiativer, herunder forandringsledelse, kommunikation og oplæring i relevante teknologiske systemer
- understøtte arbejdet med at løfte den digitale modenhed på tværs af organisationen, også som at være digital sparringspartner for den enkelte medarbejder - med særlig fokus på AI-området
- bidrage til at skabe og vedligeholde standarder, processer og best practices inden for digital adoption.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- har gode sociale færdigheder, nyder at interagere med mennesker og afholde workshops mv.
- har erfaring med behovsafklaring, implementering og forankring af digitale løsninger
- er god til at forstå og kortlægge forretningsbehov - og kan omsætte dem til konkrete løsninger
- kan drive implementeringsprojekter fra idé til effekt i organisationen
- har praktisk erfaring med især AI, herunder hvor AI giver mening, og hvor det ikke gør, og du kan formidle dette til den enkelte medarbejder
- kan navigere i både teknik og mennesker - du er nysgerrig på ny teknologi, og hvordan denne kan bringe værdi til brugerne i deres hverdag
- har erfaring med forandringsledelse og forankring og ved, hvordan man får organisationen med på nye digitale måder at arbejde på
- trives i en rolle, hvor du har både analytisk og praktisk ansvar.
Om Fonden Dansk Standard som arbejdsplads
Fonden Dansk Standard er en engageret, uformel og højt specialiseret arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for personlig udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os kan du balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vi er 210 medarbejdere med mange forskellige færdigheder, og vi bor i Portland Towers centralt i Nordhavn. I vores kultur vægtes samarbejde, tillidsforhold og frihed under ansvar højt. Vi har et aktivt socialt miljø med kunstforening, sportsklub, kajakker nede på molen og meget andet.
Noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit cv via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 9. januar 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktudviklingschef Rune Sønder på mail rus@.dk.
Fonden Dansk Standard
FöretagFonden Dansk Standard





