Po Söderberg & Partner AB

HR Business Partner, København

Publicerad2025-03-08
Ansök senast2025-04-05

Om jobbet

Vil du arbejde selvstændigt og bredt med HR i en dynamisk og voksende virksomhed i den finansielle sektor? Har du flere års erfaring med kvalificeret og selvstændigt arbejde inden for HR?

Söderberg & Partners i Danmark søger en tryg og erfaren HR Business Partner, der ønsker at udvikle og drive vores danske HR-processer.

Om stillingen

Vi søger lige nu en dygtig HR-Business Partner, der vil drive udviklingen af HR-området samt implementere HR-initiativer i overensstemmelse med organisationens overordnede forretningsmål og strategi på HR-området.

Udover at drive vores tilbagevende initiativer i HR-årshjulet, som for eksempel medarbejdertilfredshedsundersøgelse, MUS, introdage mv., vil din dagligdag bestå af mange forskelligartede HR-discipliner, hvilket kræver, at du ofte med kort varsel, skal navigere mellem at have det forkromede overblik samtidig med, at du er eksekverende på forskellige driftsopgaver.

Stillingen er placeret på vores hovedkontor i København K, du har et selvstændigt ansvar for HR-driften i Danmark og stillingen er derfor bred med en stor andel af operationelle opgaver på flere niveauer. Du bliver en del af vores globale HR-team sammen med andre HR-kolleger i vores europæiske lande.

Du har også faste møder med den svenske HR-direktør, ligesom du må allokere et antal årlige rejsedage til Stockholm. Du vil desuden indgå i den danske ledergruppe, som sammen arbejder for at udvikle den danske organisation ligesom du vil følge op på ledergruppens aktionsplan.

Söderberg & Partners blev grundlagt i Sverige i 2004 og er vokset til at være en af Nordens førende, uafhængige rådgivningsvirksomheder inden for erhvervsforsikring og firmapension. Koncernen har i dag omkring 5000 medarbejdere, heraf ca. 500 medarbejdere i Danmark.

Dine kvalifikationer

Vi søger dig som har lyst til at blive en del af en virksomhed med store vækstambitioner. Du har drive og engagerer dig let i små og store opgaver - selv når det går stærkt. Derudover er du en selvstarter, som elsker at fange bolde og løbe videre med dem selv. Hjælpsomhed og ansvarlighed er kendetegnet for dig, og du har lyst til at arbejde i en vækstvirksomhed, hvor arbejdsgange og processer stadig udvikles, og som du kan være med til at sætte dit præg på.

Vi forventer, at du:

- Er vant til at arbejde selvstændigt

- Har en bred HR-profil og minimum 4 års erfaring med mange forskellige HR-discipliner

- Er uddannet på CBS eller lignende institution og gerne med fokus på HR

- Har en god dømmekraft og tager fat om eventuelle problemer

- Er tillidsvækkende og trives med at tale med mange forskellige interessenter

- Evner at have mange opgaver i gang på samme tid uden at miste overblikket

- Er serviceminded og tager ansvar - selv for opgaver som ikke er del af jobbeskrivelsen

- Er en dygtig formidler både i skrift og tale, på både dansk og engelsk

Det er desuden en fordel hvis du har erfaring fra den finansielle/ forsikringssektoren.

Vi tilbyder

Et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og en stor grad af frihed under ansvar. Vi værdsætter i høj grad vores sociale fællesskab, og derfor samles vi med jævne mellemrum til fredagsbarer og morgenmad, ligesom vi så vidt muligt spiser frokost i samlet flok i vores lækre og økologiske kantine. Desuden skaber vores festudvalg altid rammerne for nogle sjove sommerfester og mindeværdige julefrokoster.

Lønnen afspejler dine kvalifikationer og du vil ligeledes få del i vores favorable pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansættelsesstart: Hurtigst muligt.

Placering: Amaliegade 3, 1. Sal, 1256 Kbh K

Vi læser indkommende ansøgninger løbende, så registrer din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-direktør, Jenny Persson på tlf.: +46 761495256, jenny.persson@soderbergpartner.se

Söderberg & Partners is a leading non-bank provider of wealth management, corporate pension and insurance services in the Nordic region and the Netherlands. The company offers a wide range of financial services to a substantial and diversified client base that includes corporations, government institutions and individuals. Founded in 2004, the firm is headquartered in Stockholm and maintains offices across Europe. The firm ownership is divided between Mr. P-O Söderberg, the founders and management together with two of the world's largest financial investors - KKR and TA Associates.

Po Söderberg & Partner AB

FöretagPo Söderberg & Partner AB