Faaborg-Midtfyn Kommune

Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune søger Allround-medarbejder

OmrådeDanmark
Publicerad2026-01-23
Ansök senast2026-02-17

Om jobbet

Er du morgenmenneske, elsker du at skabe tryghed for de yngste børn, og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er ens?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye Allround-medarbejder i Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Vi søger en fleksibel og imødekommende kollega med erfaring med børn i alderen 0-3 år, som kan håndtere morgentelefonen med et smil i stemmen og samtidig være klar til at springe til, hvor behovet opstår.

Dine arbejdsopgaver
I stillingen som Allround-medarbejder vil du få en bred palet af opgaver, bl.a.:
  • Flyverfunktion - afløser dagplejere ved kortvarigt fravær
  • Ekstra hænder - støtte i børnegrupperne hos dagplejerne
  • Vikar i Gæstehusene - ved sygdom eller afholdelse af frihed
  • Morgentelefonen - håndtere morgenopkald, registrere sygdom og finde ledige pladser til børn
  • Lager og indkøb - ansvar for dagplejens materialer
  • Ad hoc-opgaver - bl.a. IT-understøttelse af dagplejerne

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Trives i en fleksibel hverdag, hvor ændringer kan opstå hurtigt - også i din arbejdstid
  • Kan bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften
  • Har god IT-forståelse og let ved at lære nye systemer - og lære fra dig
  • Har en rolig, venlig og løsningsorienteret tilgang - både i telefonen og blandt børn og voksne
  • Har erfaring med børn i alderen 0-3 år
  • Er omsorgsfuld, imødekommende og anerkendende i din tilgang
  • Har kørekort

Om os
Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 89 dagplejere i eget hjem, understøttet af 4 teamledere og 2 gæstehuse i Nr. Søby og Årslev.
Vi har kontorfaciliteter i Nr. Broby, hvor områdeleder, administrativ medarbejder og DU vil få din daglige base.

Ansættelsesvilkår
  • Fuldtidsstilling 37 timer
  • Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (FOA)
  • Grundløn pr. 01.04.2025: 323.460 kr. årligt + pension
  • Tiltrædelse: 1. april 2026

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Dagplejeleder Carina Harries Andersen, tlf. 72 53 39 69.
Læs mere om Dagplejen her:

Dagplejens forside - dagplejen Faaborg Midtfyn Kommune

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du bedes sende tre dokumenter: Ansøgning, CV samt relevante eksamenspapirer/kurser/uddannelse via linket på denne side eller via:

https://www.fmk.dk/om-kommunen/job/

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. februar kl. 08.00
Samtaler forventes afholdt: Mandag den 23.02.2026

Faaborg-Midtfyn Kommune

FöretagFaaborg-Midtfyn Kommune

Sök efter fler liknande jobb

Liknande jobb

Barnskötare till förskola sökes

A 95 Consulting

Boden5/1 - 26/1

Sommarjobb inom vård och omsorg i Helsingfors

Helsingfors stad

Helsingfors21/1 - 27/2
Rekommenderat