Copenhagen Malmö Port AB
Commercial Project Manager & Market Analyst
Om jobbet
Hos CMP søger vi en Commercial Project Manager & Market Analyst, der kan kombinere analytisk skarphed og projektledelse med solid forretningsforståelse. Du bliver bindeleddet mellem data, markedsindsigter og strategiske beslutninger og får mulighed for at drive de projekter, der styrker vores markedsposition, udvikler nye forretningsmuligheder og løfter den kommercielle performance på tværs af organisationen.Er du klar til at tage en rolle, hvor dine analyser og projekter får direkte indflydelse på vores kunder, forretning og vækst?
Dit ansvar
Som Commercial Project Manager & Market Analyst vil du spille en afgørende rolle i vores kommercielle afdeling, hvor vi har ansvaret for og støtter forskellige strategiske kommercielle projekter samt udnytter datadrevne indsigter til at styrke forretningsresultaterne. Din rolle kombinerer projektledelsesekspertise med analytisk præcision for at optimere beslutningstagning, forbedre lønsomhed og styrke markedspositionen.
Du vil drive en bred vifte af projekter såsom udvikling af nye produkter, kunde- og markedsundersøgelser, implementering af nye prismodeller og digitalisering af kommercielle arbejdsgange.
Dit analytiske arbejde vil omfatte udarbejdelse af business cases for nye kunder eller investeringer, vurdering af lønsomheden af eksisterende eller nye kontrakter samt at sikre en struktureret tilgang til kommerciel beslutningstagning ved at integrere data, processer og forretningsmål.
Derudover vil du understøtte budgetprocesserne ved at indsamle og analysere information, udfordre antagelser og sikre dataintegritet for præcis finansiel planlægning.
Dine opgaver er bl.a.
- at supportere Sales Directors og andre kollegaer med analyser af kunder, markeder og nye forretningsmuligheder.
- at udarbejde business cases, herunder NPV-beregninger, omkostningsidentifikation og profitabilitetsberegninger på kontraktniveau.
- at udvikle og vedligeholde KPI-rapportering til brug i strategiske opfølgningsprocesser.
- at producere den månedlige kommercielle rapport og sikre høj kvalitet i datagrundlaget.
- at lede kommercielle projekter, f.eks. vurdering og test af nye forretningspotentialer (Attraktiv Portfolio m.m.).
- at besvare og håndtere finansielle og kommercielle forespørgsler fra forretningen.
- indgå i et tæt samarbejde med Operations, Finance, Marketing og andre centrale funktioner for at sikre tværgående alignment.
- at evaluere eksisterende kontrakter for at identificere forbedringsmuligheder og potentielle risici.
- at drive og bidrage aktivt til budgetprocessen, herunder indsamling, validering og analyse af forudsætninger og data.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har min. 5 års erfaring fra en kommerciel, analytisk eller projektorienteret rolle - f.eks. fra management consulting, business development, pricing, kommerciel analyse eller lignende
- trives med både tal, struktur, rapportering og tværgående samarbejde
- kan oversætte komplekse datagrundlag til klar forretningsmæssig impact
- har stærke projektledelsesevner og kan drive processer sikkert frem
- er proaktiv, nysgerrig og tager naturligt ejerskab for dine opgaver
- taler og skriver flydende dansk og engelsk
Der stilles desuden krav om ren straffeattest og evt. sikkerhedsgodkendelse
Vi tilbyder
- en hverdag med stor variation og indflydelse på egne opgaver tæt på hvor beslutninger træffes
- at blive en del af en dynamisk og dansk/svensk virksomhed med en uformel tone
- mulighed for at påvirke både din rolle og udviklingen af vores kommercielle processer
- gode kolleger og et arbejdsmiljø med stærkt samarbejde
- fleksibilitet og work-life balance, fordi vi tror på, at bæredygtige resultater skabes af mennesker i balance.
Ansøgning, frist og ansættelse: snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget er tilgængeligt indtil stillingen er besat.
• nsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Pricing & Market Intelligence Manager,Jens Bloch, på mail: jens.bloch@cmport.com
Om CMP
Copenhagen Malmö Port (CMP) er en full-service havn og en af Skandinaviens største havneoperatører med aktiviteter i København, Malmø og Visby. Vores kerneforretning omfatter håndtering af biler, containere, Ro-Ro, jernbane, logistik, våd og tør bulk samt krydstogt- og færgetrafik. Med vores strategiske placering er vi katalysator for væksten i • resundsregionen, og gennem innovation, digitalisering og bæredygtige løsninger arbejder vi i partnerskab for at gøre den blå industri grønnere. Vi arbejder ud fra vores 3 værdier: Respekt, Ambition og Fællesskab. Sammen med vores ca. 300 kompetente kolleger har du mulighed for at bidrage med din viden og dit engagement for at nå vores mål: at blive en af verdens mest bæredygtige havne!
Vil du vide mere om os?
- Besøg vores hjemmside
- Følg os på LinkedIn og Instagram
- Se filmen om CMP






