Fonden Dansk Standard

Senior forretningsudvikler med personaleansvar

OmrådeGöteborg
Publicerad2026-03-11
Ansök senast2026-03-26

Om jobbet

Som led i eksekveringen af vores nye strategi Fremtiden starter med standarder søger vi en forretningsorienteret forretningsudvikler, som er strategisk fokuseret og en dygtig analytiker. Forretningsudvikleren skal i tæt samarbejde med direktøren og ledelsen i Dansk Standard sikre en vellykket implementering af Dansk Standards strategi samt understøtte den løbende udvikling af Dansk Standard.

Om jobbet

Du får en betroet nøglerolle i forhold til at facilitere, drive og implementere en række tværorganisatoriske opgaver og centrale udviklingsprojekter.

Du kommer til at agere sparringspartner for og indgå i en tæt dag-til-dag dialog med direktøren med henblik på at sikre fremdrift i den strategiske og tværgående forretnings- og organisationsudvikling.

Du vil have personaleansvar for vores team af studentermedarbejdere (pt. 4 personer), som hjælper med opgaver på tværs af organisationen.

Opgaveporteføljen vil være bred og skiftende, men vil som udgangspunkt bestå i følgende ansvarsområder:
  • Understøtte strategiimplementeringen, herunder sikre engagement samt skabe det rigtige fundament for videre eksekvering
  • Udarbejde forretningsmæssige analyser og oplæg til ledelsen
  • Medvirke til at sikre en effektiv økonomistyring i Dansk Standard, fx bistå i estimering af omkostninger og være med til at skabe overblik i samarbejde med relevante
  • Lede centrale projekter som led i strategien og udviklingen af Dansk Standard
  • Forberede, facilitere og deltage i ledermøder, medarbejdermøder og seminarer
  • Personaleansvar for team af studentermedarbejdere

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med chefer og medarbejdere i Dansk Standard.

Stillingen har reference til chefen for Markedsudviklingsafdelingen.

Om dig

Du er struktureret, tillidsvækkende og besidder gode formidlingsevner. Herudover skal du være en dygtig relationsskaber, der formår at skabe resultater gennem samarbejde. Vi forestiller os, at du træder ind i stillingen med et højt drive og et godt overblik, ligesom en solid forretningsforståelse bidrager til din evne til at læse situationer og handle på baggrund heraf. Du skal kunne trives i både projektlederrollen og i den løbende ledelsessupport.

Herudover forestiller vi os, at du har:
  • en master inden for international business, økonomi, finans eller tilsvarende, fx cand.merc, cand.polit m.fl. eller HD
  • 5+ års relevant managementkonsulenterfaring og/eller erfaring fra en lignende stilling, herunder generel erfaring med strategisk problemløsning, udarbejdelse af analyser og præsentationer for ledelser, strategieksekvering og ad hoc-projektledelse m.v.
  • en solid strategisk værktøjskasse og god erfaring med forskellige præsentations- og analyseværktøjer, fx PowerPoint og Excel, med evnen til at udarbejde klare og visuelt tydelige budskaber.

Om Fonden Dansk Standard som arbejdsplads

Fonden Dansk Standard er en engageret, uformel og højt specialiseret arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for personlig udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os kan du balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vi er ca. 210 medarbejdere med mange forskellige færdigheder, og vi bor i Portland Towers centralt i Nordhavn. I vores kultur vægtes samarbejde, tillid og frihed under ansvar højt. Vi har et aktivt socialt miljø med kunstforening, sportsklub, kajakker nede på molen og meget andet.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt og senest den 26. marts 2026. Du skal være meget opmærksom på, at vi behandler ansøgninger og inviterer til samtaler løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte HR-chefkonsulent Anne-Marie Lauritzen, mail: al@ds.dk, mobil: 22267778.

Sök efter fler liknande jobb